Spring navigation over
Indhold start

Nyt om supplering af adresser

Kommunerne har fastsat over 25.000 nye adresser siden de i maj 2014 gik i gang med at supplere adresser. I september blev der masseoprettet adresser på etageniveau og den store opgave med supplering af adresser til erhverv er i gang.
Opdateret: 09.10.2015

Kommunerne har fastsat over 25.000 nye adresser

Siden kommunerne i maj 2014 gik i gang med at supplere adresser, har de oprettet over 25.000 adresser til kolonihaver, feriecentre, butikscentre, erhvervsejendomme, hospitaler og universiteter.

En af de store opgaver for kommunerne lige nu er at fastsætte nye adresser i erhvervsejendomme. Dette arbejde har indtil nu resulteret i, at der er blevet fastsat over 5.000 adresser i de erhvervsejendomme, dvs. adresser der anvendes af virksomheden fx i CVR, men ikke er oprette i DAR.

Derudover har kommunerne fastsat knap 20.000 supplerende adresser i feriecentre, butikscentre, hospitaler og universiteter.

Workshops om adresser i erhvervsejendomme

Taskforcen har i september 2015 holdt de sidste to af i alt fire workshops om supplering af adresser i erhvervsejendomme. De to workshops blev holdt i Odense og København og begge workshops var fuldtegnede.


Masseoprettelse af over 43.000 nye adresser

I september 2015 fik alle kommuner et tilbud fra Taskforcen om at få masseoprettet adresser på etageniveau. Der var tale om adresser, hvor Taskforcen ud fra en dataanalyse havde identificeret, at der kunne være behov for en adresse på etageniveau.

Tilbuddet bestod af en liste med de enkelte adresser på etageniveau. På listen havde kommunen mulighed for at vælge ja eller nej til masseoprettelse af den enkelte adresse og give Taskforcen lov til på vegne af kommunen (der er adressemyndigheden) at masseoprette adresserne.

65 kommuner takkede ja til at få foretaget masseoprettelse af adresser. Det har resulteret i, at der nu er oprettet godt 43.000 nye adresser på etageniveau (st., 1., 2. og 3. sal osv.). Det betyder, at virksomheder i fremtiden kan registrere sig på den korrekte etage i CVR. Dermed slipper kommunen for manuelt at skulle oprette adresserne, og virksomhederne behøver ikke at henvende sig til kommunen for at få oprettet den pågældende adresse på etageniveau.

etagenr