Spring navigation over
Indhold start

Adressevask - ny funktionalitet i AWS Suiten

Mange it systemer indeholder adresser, som ikke er fuldt opdaterede, og/eller som ikke anvender de autoritative adresser fra Danmarks Adresseregister. Det kan AWS Suiten hjælpe med at få ændret. AWS Suiten tilbyder nu adressevask, som kan bevirke, at en eventuelt fejlbehæftet adresse ændres til en autoritativ adresse, og samtidig tilføjes en række ekstra oplysninger om adressen.

Opdateret: 08.04.2016

Adresser i it systemer kan være indtastet uden kontrol af adressens gyldighed, og siden indtastningen af adressen kan adressen være ændret eller nedlagt. Resultatet er et it-system, som med stor sandsynlighed rummer ugyldige adresser. Det har en række konsekvenser. F.eks. kan der være problemer med postleveringen, med at finde kunden i forbindelse med kundebesøg samt med at vedligeholde adresserne.

Hvad gør man så, hvis man gerne vil basere sit it-system på de autoritative korrekte adresser? Man vasker sine adresser. Adressevask er en proces, hvor ufuldstændige adresser oversættes til den korrekte, strukturerede, autoritative adresser. AWS Suiten tilbyder nu en funktionalitet til adressevask, som kan implementeres i eget it-system.

Ved at vaske adresser via AWS Suiten får man desuden mulighed for at kunne anvende de ekstra data, som er tilknyttet de autoritative adresser. Det drejer sig om:

  • Adressens placering (koordinater)
  • Adressens unikke identifikation
  • Hvilket sogn, kommune, region, retskreds, politikreds eller opstillingskreds adressen ligger i
  • Hvorvidt adressen ligger i byzone, landzone eller sommerhusområde
  • Hvilket jordstykke adressen ligger på

De ekstra data kan anvendes til f.eks. at lave analyser af den geografiske fordeling af kundegrundlag og kundeportefølje. Det kan således være værdifuldt at anvende de autoritative adresser i it-systemer.

Du kan finde information om adressevask samt eksempel på adressevask på http://dawa.aws.dk

Yderligere information om AWS Suiten kan fås hos Finn Jordal, fjord@sdfe.dk