Spring navigation over
Indhold start

Dialog-Grunddata-dag d. 23. maj 2016

Spørgelysten og erfaringsudvekslingen var stor på Adresseprogrammets del af Dialog-Grunddata-dagen d. 23. maj. Der var først en kort introduktion til Adresseprogrammet, hvorefter det var muligt at gå rundt til de forskellige projekter i programmet og få besvaret spørgsmål af projektleder og projektmedarbejdere.

Deltagerkredsen var på ca. 70 personer og talte både deltagere fra kommuner, styrelser og private virksomheder. Spørgsmålene favnede bredt, men der var tid til at besvare såvel overordnede som mere konkrete spørgsmål. Den efterfølgende evaluering af dagen viser stor tilfredshed med muligheden for at komme i dialog med Adresseprogrammets projekter. Tilbagemeldingerne er generelt positive, og der er kommet forskellige forslag til projekterne, som der vil blive arbejdet videre med.

Opdateret: 05.07.2016