Spring navigation over
Indhold start

AWS Suiten - flere veje til Danmarks adresser

Der er mange organisationer - såvel offentlige som private – som anvender Danmarks adresser i deres arbejde og er afhængige af at adressedata er af høj kvalitet. Adresseprogrammet skal bl.a. sikre at kvalitet og aktualitet af data bliver bedre. Det er dog et ligeså vigtigt mål at forbedre virksomhedernes og myndighedernes adgang til adressedata. Derfor tilbyder Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) en vifte af nye services ved navn AWS Suiten.
Opdateret: 22.10.2013


Myndigheders og virksomhedernes it-systemer skal have adgang til adressedata på enkel og effektiv måde. Men it-systemer er meget forskellige: Nogle it-systemer fungerer bedst med en servicebaseret adgang til adressedata, medens andre it-systemer kan kun fungere, hvis de har en lokal kopi af adressedata. Geografiske it-systemer (GIS) fungerer bedst hvis adgangen til adressedata sker gennem geografiske standarder.

For at tilfredsstille behovet tilbyder Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en palette af adresseservices ved navn ”AWS Suiten”.

AWS suiten findes på www.aws.dk og består i dag af fire typer af services:

  • AWS Web API giver en servicebaseret adgang til adressedata
  • AWS Download giver mulighed for download af alle adressedata (INSPIRE GML og simpel CSV)
  • AWS Korttjenester giver mulighed for at vise adresser på kort (WMS og WFS).
  • AWS Smartadresse er en komponent til web-applikationer hvor man ønsker en effektiv og smart adressesøgning.

Alle services er frit til rådighed uden særskilte betingelser for brug.

Tidligt i 2014 vil næste version af AWS-suiten tilbyde mere funktionalitet, flere data og endnu bedre kapacitet. Der arbejdes også med at opnå en nær-realtids opdatering af de adressedata der udstilles.

Dialog om de nuværende og fremtidige tjenester foregår i AWS-gruppen på Digitaliser.dk: http://digitaliser.dk/group/334445 eller man kan følge med på Twitter: https://twitter.com/DKAdresser

Kortudsnit , Danmarks adresser

AWS suiten anvendes bl.a. til kortvisning på den nye hjemmeside danmarksadresser.dk