Spring navigation over
Indhold start

Pilotprojektet har afprøvet et udkast til nye adresseregler

Ballerup, Guldborgsund, Holbæk, Silkeborg, Svendborg og Aarhus har, som pilotkommuner, afprøvet den ”værktøjskasse”, som Taskforcen for supplering af adresser har samlet.
Opdateret: 20.02.2014

Taskforcen for supplerende adresser har fået meget værdifulde input fra pilotkommunerne, som gennem de sidste tre måneder har testet de værktøjer, som Taskforcen vil stille til rådighed for resten af kommunerne, når suppleringen af adresser går i gang i maj 2014. Det generelle billede er, at pilotkommunerne har været tilfredse med materialet.

Kommunerne blev også bedt om at forholde sig kritisk til de forslag til adresseregler, som Taskforcen bad dem pilotafprøve. Var reglerne for grovmaskede eller for finmaskede? Her var der nogle konkrete forslag til ændringer i forhold til nogle af de foreslåede regler.

Taskforcen har nu samlet pilotkommunernes tilbagemeldinger i forhold til adressereglerne og sendt dem til Adresseprogrammets projekt for ”Adresseregler”. Her er man netop nu i færd med at udforme udkastet til den nye adressebekendtgørelse som ventes sendt i høring i marts 2014.

Ud fra de øvrige tilbagemeldinger, der er kommet fra pilotkommunerne, vil Taskforcen tilrette og forbedre værktøjskassen til alle kommunerne.

Taskforcen er sammensat af kommunale adresseeksperter, KL og fagfolk fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL). Pilotkommunerne er udpeget af KL.

For yderligere information kontakt Taskforcen på e-mail taskforce@mbbl.dk