Spring navigation over
Indhold start

Adresseklient 5. maj 2014

Ændret plan: I sidste nummer af nyhedsbrevet blev der meldt en tidsplan for adresseklienten ud. Kort tid efter blev det desværre nødvendigt at ændre tidsplanen. Indholdet af klienten bliver den samme, men den bliver fordelt på to releases. I dagene 5., 6. og 7. maj afholdes der uddannelses- og introduktionsmøder for kommunerne.

Opdateret: 09.04.2014

Den første release af adresseklient, version 0.9, den 5. maj 2014, indeholder grundlæggende adressebehandlingsfunktionalitet. Den anden release af adresseklient, version 1.0, efterår 2014, indeholder funktionalitet der understøtter adressesuppleringen.

releaseplan Adresseklient maj2014

Workshop om adresseklienten

Den 27. marts 2014 afholdt KOMBIT en workshop, hvis formål var at vise adresseklienten, med de funktioner som på daværende tidspunkt var blevet udviklet. På mødet deltog Københavns Kommune, Høje Taastrup Kommune, Frederikshavns Kommune, Aalborg Kommune, Næstved Kommune, Odense Kommune og Guldborgsund Kommune, der kom med en række justeringer og ændringer til adresseklienten.

Vi takker kommunerne for deres tid. Resultatet blev en liste med 82 punkter til justeringer af adresseklienten, som KOMBIT vil indarbejde i adresseklienten, i det omfang det er muligt. Desuden kom der følgende output af workshoppen:

  • Adresseregisterprojektet arbejder videre med en løsning, hvor opgavelister med suppleringsforslag integreres i adresseklienten
  • MBBL arbejder videre med en visning af adressernes anvendelse i fx CVR samt visning af ejendommens ejer/administrator i en særskilt applikation, som kan tilgås fra adresseklienten

adresseklient version 0.9

Næste skridt i adresseregisterprojektet

Tiden indtil 5. maj, hvor adresseklienten går i luften, vil gå med at færdiggøre udvikling af funktionaliteten, samt test og idriftsættelse af adresseklienten. Herunder vil kommunernes input til klienten fra workshoppen den 27. marts 2014 samt fra de brugertest som gennemføres, blive indarbejdet i det omfang det er muligt. De input til klienten, der indarbejdes, udvælges på traditionel vis ud fra to kriterier, nemlig om det er muligt indenfor den tid der er til rådighed, samt kommunernes prioritering af de enkelte input. De input som ikke når med i version 0.9 videreføres efterfølgende som input til version 1.0.

I perioden fra den 5. maj til ca. 15. juni vil der ske en løbende erfaringsopsamling af kommunernes arbejde med version 0.9 af adresseklienten, med henblik på at indarbejde disse erfaringer i version 1.0. Samtidig skal funktionaliteterne til version 1.0 beskrives detaljeret i et samarbejde med kommunerne.

Information om adressearbejdet

I dagene 5., 6. og 7. maj afholdes der uddannelse og introduktion til adresseklienten, adressebekendtgørelsen og suppleringsarbejdet. Møderne holdes hhv. på Sjælland, på Fyn og i Jylland.

Målgruppen er de medarbejdere i kommunerne der skal arbejde med suppleringsopgaven eller med den nye adresseklient. Invitation til informationsmøderne bliver sendt ud særskilt – deltagelse er gratis.